fbpx

Juleaktiviteter for hele Familien

FÅ EN HYGGELIG OPLEVELSE I STEMNINGSFULDE OMGIVELSER

Tag familien med til Julemarked og Juletræssalg
i weekenderne fra 22. nov. - 21. dec.

Oplevelser for hele familien

Juleboder

I åbningsweekenderne slår vi stalddørene op for et autentisk Julemarked og Juletræssalg på Stougaarden. Her er laden og stalden pyntet op til jul og fyldt med spændende boder, som tilbyder unikt kunsthåndværk og lokale specialiteter. Du kan opleve enkelte arbejdende boder og høre historierne om de mange fine ting. Udstillerne præsenteres løbende på facebook. 

For børn og barnlige sjæle er der forskellige aktiviteter.  Der er mulighed for at slippe kravlenisserne løs i nissehulen eller på nissestien og hilse på gårdens dyrevenner. Vi sælger friskskovede juletræer på pladsen og  der er også åben for fæld selv, hvis I vil gå en frisk tur i skoven. Vi bager hjemmebag og juleknas, så der er noget at varme sig på eller tage med hjem til den hyggelige juletid.

Det bliver nogle fantastiske weekender og vi glæder os til at se jer!

Oplevelser for hele familien

Fæld selv juletræer

Juletræerne på Stougaarden er nordmannsgran af bedste kvalitet. De bliver dyrket på markerne omkring gården. Det er en skøn oplevelse at tage familien med i plantagen og finde jeres helt eget juletræ, som I selv fælder og kører hjem på en trækvogn. Ved store træer tilbyder vi at hente træerne hjem for jer på vores ATV. Så I skal bare nyde den smukke vinternatur og tiden sammen i skoven. Når I er tilbage fra turen tilbyder vi lækkert hjemmebag og varmt at drikke til alle med røde kinder.

Oplevelser for hele familien

Julestemning på gården

I november og december emmer der af julestemning på den gamle røde gård. Der er pyntet op til jul både inde og ude og masser af inspiration at hente til den rustikke og landlige jul. Musikken spiller i de gamle staldbygninger og der dufter af krydderier og gran. Her har I tid til at lade roen falde over jer og nyde en god tid sammen.

Oplevelser for hele familien

Staldbutikken

I staldbutikken kan du gå på opdagelse blandt spændende julevarer og kreativt kunsthåndværk. Her er nyt og gammelt i skøn forening, som giver mulighed for at finde en unik gave til en du holder af. Vi sælger også hjemmelavede specialiter. 

Oplevelser for hele familien

Gårdens dyrevenner

På gården holder minigrisene Gurli og Grethe af at hilse på de mange søde børn. De bor hele sommeren i huset ved skoven, hvor de roder i jorden og logrer med halen. Om vinteren bliver de mere dovne og vil gerne ligge og vinterhygge i deres lune halm. Men når der kommer søde børn, kigger de gerne ud til en snak.

Oplevelser for hele familien

Nissehule og Nissesti

I en hule af halmballer kan du trygt slippe kravlenisserne løs. I nissehulen er der fri leg for alle glade nissebørn. Her kan de små få varmen ved at klatre i halmen eller svinge sig i gyngerne. Det er simpelt – men det er julebal i nisseland!

I kan også komme på sporet af de forsvundne nisser på Nissestien.

Nisserne er sponsoreret af Etly Klarborg!

Oplevelser for hele familien

Hjemmebag

Der er ikke noget bedre end hjemmebagt jul! Vi elsker at bage og sylte, når juletiden nærmer sig og gør alt for at give jer den samme følelse af jul. Derfor tilbyder vi hjemmelavede æbleskiver, kager og klejner, som kan nydes i den gamle lade. Vi serverer også almindelig gløgg samt kakao, kaffe og the.

På hylderne har vi både syltede og tørrede varer fra haven som gør sig godt til julebordet. Velbekomme!

 

Oplevelser for hele familien

Oplevelser for virksomheder og institutioner

Juletræer